Administrativ medarbejder

Administrativ medarbejder

Vi søger en administrativ medarbejder med en positiv indstilling, som kan håndtere en travl hverdag med forskelligartede opgaver. Vi leder efter en serviceminded, struktureret og lærenem kollega, der kan løfte praktiske opgaver og samtidig bidrage inden for økonomi, organisation og HR. Vi forventer, du er en stor teamplayer, der kan lide at løse praktiske og jordnære opgaver, som sikrer gode rammer for dine kollegaer.
Du vil indtræde i en dynamisk organisation, som hjælper og bakker hinanden op i hverdagen. Vi vægter arbejdsmiljø højt og har en uformel tone. Stillingen kan besættes på fuld tid eller deltid.

DINE VIGTIGSTE ARBEJDSOPGAVER
Som administrativ medarbejder får du en central rolle i den daglige drift. Vi forventer ikke, at du kan alt, men kan du bare halvdelen af nedenstående opgaver, så lærer vi dig resten:
– Understøtte den daglige drift af organisationen og projekter med administrative opgaver
– HR-opgaver
– Bidrage til onboarding
– Tidsregistrering (Mobilplan)
– Kreditor (Business Central)
– Hjælpe med kabler, skærme og andet udstyr
– Indkøb af kontorartikler
– Indkøb og klargøring af frokost
– Diverse ad hoc-opgaver
– Arbejdet med eller kendskab til kvalitetssikring (Dalux)

OM DIG
Vi forestiller os, at du er struktureret, lærenem og har en positiv “can-do”-indstilling. Du behøver ikke at kende alt på forhånd – vigtigst er, at du har lyst til at lære og tage ansvar.

Vi ser gerne, at du har:
– Gode samarbejdsevner og en serviceorienteret tilgang
– En struktureret og detaljeorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver
– Let ved at skifte mellem administrative- og praktiske opgaver i en afvekslende hverdag
– Et godt humør og evner at have mange bolde i luften samtidig
– Lyst og evne til at lære nye digitale systemer
– Erfaring fra byggebranchen er et plus, men ikke et krav

VI TILBYDER
Du bliver en del af en organisation, hvor ledelsen har fokus på, at medarbejderen er i fokus, medarbejdertrivsel og -udvikling. Vi er en arbejdsplads, hvor ‘frihed under ansvar’ praktiseres. Vi har en flad struktur, gode forhold med en konkurrencedygtig løn inkl. pension og sundhedsordning. Vi afholder løbende mange sociale arrangementer, fordi vi godt kan lide at bruge tid sammen.

SØG STILLINGEN
Vi modtager ikke længere ansøgninger, da ansøgningsfristen er overskredet.

OM KJÆR KNUDSEN
Kjær Knudsen er en moderne håndværkervirksomhed fra 1931, der er bygget på stolte håndværkstraditioner og gode værdier. Vi har ca. 60 medarbejdere tilknyttet hovedsædet i Brøndby – heraf 20 funktionærer. Vi udfører renoverings­ og restaureringsopgaver og varetager fag- og hovedentrepriser. Vores kernekompetencer er murer- og tømrerarbejde, som vi har i egenproduktion. I april 2022 blev Kjær Knudsen opkøbt af Fasadgruppen. Dermed bliver du en del af Nordens største facadekoncern inden for tag og facade.

Sådan ansøger du

Før du skriver din ansøgning, er det en god idé at læse stillingsopslaget grundigt igennem. Hvis dine kvalifikationer matcher kriterierne, så er du klar til at begynde.

Til alle stillingsopslag hos Kjær Knudsen skal du sende dit CV og en motiveret ansøgning. Begge dele skal være korte og præcise samt afspejle din professionelle og personlige profil.

Vis os, hvem du er

Vi vil gerne have en fornemmelse af, hvem du er, og hvordan du kan gøre en forskel i stillingen og for Kjær Knudsen som virksomhed. Sørg for, at din ansøgning giver os en idé om, hvad vi går glip af.

Når du har skrevet ansøgning og CV, skal du bare følge anvisningerne i opslaget og sende materialet til os.​

Interview

Hos Kjær Knudsen handler jobsamtalen om at lære hinanden at kende og undersøge, om der er et match mellem din profil og den ledige stilling, såvel som mellem dig og os. Derfor er det bedste, du kan gøre at være imødekommende, åben og ærlig.

Forberedelse

For at forberede dig på samtalen kan du gå ind på www.kjaerknudsen.dk og lære om vores virksomhed. Du kan eksempelvis lære om vores forretningsområder, værdier og vores tilgang til ansvarlighed. Det kan også være en god idé at se en ekstra gang på jobopslaget og forberede relevante spørgsmål.​

1. Ansøg

Send en kort og præcis ansøgning og CV

2. Interview

Interview består oftest af to interview

3. Det rigtige match

Vi Vælger den bedste kandidat til stillingen, teamet og virksomheden.

Søg stilling:

Scroll to Top